Hvad er stylecoaching….?

23. november 2018 0 Af Nanna

Jeg var ude at shoppe med en veninde, der havde vanvittigt mange fordomme om sin egen krop og tøj. Det duede ikke til hendes kropstype, den farve kunne ikke bære, mønstret var for vildt til hende, den størrelse kunne hun absolut ikke være i osv. osv. Og så kunne jeg mærke den her stylist i mig tænke: “Du kan simpelthen tro nej!”. Og så skulle alle de mange fordomme skulle naturligvis afprøves.

 

Så der blev slæbt tøj ind i prøverummet som aldrig før. Og jeg fik udfordret hende på en god måde, så hun ikke blev helt afskrækket. For det gavner ikke noget som helst. Det kan heller ikke nytte noget, at jeg prøver at få hende fra 0-100 på ingen tid, for så vil hun ikke have sig selv med i det. Og det er så vigtigt at have det!

Hun prøvede kjoler, bluser, skjorter, flere forskellige størrelser af hver slags og hun så hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde. Især en af kjolerne hun prøvede, blev hun forelsket i med det samme. Hun lyste op med det samme, hun så sig selv. Og det var fantastisk at være vidne til. Pludselig stod hun der og følte sig vildt sexet.

Det endte da også med, at der kom et par kjoler med hjem. Og selvom den ene kjole var ret dyr, den hun virkelig lyste op i, var den for god til ikke at tage med hjem for hende. (Behøves jeg sige, den hurtigt blev taget i brug?)

Opsummering:
Hvis du har en fordom, så vil jeg se, om jeg kan rokke ved den lige så stille, så du kan få be- eller afkræftet dine fordomme. Og så du kan få mod på at komme ud af din komfortzone ?